Historien bag
Webshoppen Julemandens Værksted og personlige nissebreve
Vores webshop Julemandens Værksted startede vi op i 2009, hvor webshoppen primært solgte julepynt, forskellige chokoladeprodukter og kalender-, advent- og julegaver til børn og voksne.
Året efter – i 2010 fik vi idéen til Julemandens Flaskepost – 24 personlige nissebreve fra julemanden. Vi syntes der manglede et bestemt juleprodukt til børn på markedet, når det blev december måned. Men hvor det ikke bare var en god historie om julemanden – vores historie skulle have noget helt specielt og ekstra over sig.
Derfor besluttede vi, at julemanden skulle skrive breve direkte til børnene. Så når børnene fik brevene fra julemanden, skulle brevene indeholde barnets personlige oplysninger som navn, adresse og by som stod i brevene, men også steder som barnet kendte – f.eks. det supermarked hvor familien handlede ind eller legepladsen man går forbi hver dag på vej hjem.
Idéerne blev tænkt videre i detaljer og den første historie om Julius julemand , Palle Post, Rudolf og hjælpenisserne Karla og Kalle tog form.
Hvor personlige er nissebrevene?
Julemandens flaskepost – 24 personlige nissebreve er de mest personlige breve, som du kan finde på markedet for nissebreve i dag. Da vi startede med nissebreve tilbage i 2010 var Julemandens Værksted stort set den eneste på markedet med netop sådan et produkt til børn. Sidenhen er der kommet rigtig mange flere på markedet, som gør sig indenfor nissebreve.
Vores nissebreve indeholder op til 10 forskellige oplysninger om barnet: Barnets fornavn, efternavn, adresse, husnr, by, 2 steder i nærheden af barnets adresse og som barnet kender godt, barnets institution, navnet på institutionen og hvilken måned barnet har fødselsdag.
De personlige oplysninger bruger vi i selve historien – så når Julius lander kanen sammen med Rudolf er det 1 af de steder som barnet kender (f.eks. på legepladsen eller ved det supermarked, hvor familien plejer og handle ind). Julius ved også hvilken skole eller børnehave barnet går i og sammen med Rudolf flyver han på sin kaneture tit over institutionen.
Han kan også godt finde på og gå en tur ned af gaden hvor barnet bor – enten fordi han skal aflevere noget på barnets adresse, eller måske hente barnets ønskeseddel. Alle de personlige oplysninger er med til og gøre julemanden og nissebreve troværdige og nærværende.
Nissebrevene er også bygget op på den måde, at julemanden ofte har brug for barnets hjælp – det kan være. at de skal ligge noget frem til ham eller han blot skal hente deres ønskeseddel. Det er ikke noget som kræver, at man skal ud og købe noget ekstra eller brugec lang tid. Hvis det er noget som skal bruges i forbindelse med historien, følger det med.
Men forældrene spiller en vigtig rolle i nissebrevene og at de vil lege lidt med – f.eks. hvis julemanden skal hente noget hos barnet, ligger børnene og forældrene det frem om aften, og om morgen er det væk – så julemanden har hentet det 😉
Vores nissebreve er bygget op omkring den gode gamle traditionelle jul. Så i vores breve støder barnet hverken på tryllerier, magiske væsner, juletrolde, eller underlige ting og udtryk. Sproget er letlæseligt og forståeligt. Brevene er skrevet fra julemanden direkte til barnet, hvor julemanden fortæller om dagligdagen i Julemandens Værksted og alle hans udfordringer i december måned (for dem har han mange af!).
De andre figurer i historien: Palle Post, Rudolf og hjælpenisserne Karla og Kalle, spiller en ligeså vigtig rolle som julemanden.
Er du blevet nysgerrig på historien og figurerne fra vores personlige nissebreve, så kan du læse meget mere detaljeret om figurerne fra Julemandens flaskepost her
Idéerne og grundlaget for juleprodukter
David har en stor erfaring som julemand og har arbejdet som professionel julemand i mange år. I 2024 kan han fejre 30-års jubilæum som professionel julemand. I alle årene har en af hans hemmeligheder bag succesen som julemand været og stadig er, at han altid er tro mod figuren og den gamle traditionelle jul, som mange forældre i dag kender fra sin egen barndom.
Erfaringen i arbejdet som julemand, har også gjort, at vi ved hvordan børn tit reagerer i forhold til julemanden. Julemanden er i de fleste børns øjne en hyggelig og rolig figur som spreder forventninger, glæde og mindeværdige øjeblikke i familien.
I en travl dagligdag og en digital verden, synes vi der er brug for nissebreve, som bidrager til et hyggeligt samlingspunkt i familien, med noget så ganske enkelt som en god julefortælling.
David har spredt julestemning og juleglæde til både privat- og erhvervsarrangementer i over 30 år. Derudover har han også de seneste år også været Koldings officielle julemand, hvor han har sejlet julen ind i Kolding havn og hjulpet borgmesteren med og tænde rådhustorvets fine juletræ, så det for alvor kan blive en julehyggelig december måned.
Julen 2009 og fremtiden
Vi udvikler hele tiden vores nissebreve og der kommer nye produkter til løbende. Vores figurer fra Julemandens Flaskepost er hele omdrejningspunktet for vores juleunivers med nissebreve og juleprodukter, og vi udvikler løbende produkter som understøtter nissebrevene og figurerne derfra.
Alle vores egne juleprodukter er egenproduktion fra tegning til færdigt produkt, og derfor kan du kun købe dem hos Julemandens Værksted. .